Information til lejer

Kære Gæst,

 

Vi håber, at du får et godt arrangement her i Ledøje Forsamlingshus. For at hjælpe dig med det praktiske, har vi udarbejdet denne liste!

Hjælp os med at passe på huset og holde udgifterne nede, så får vi råd til forbedringer, og huset bliver endnu mere attraktivt.

Faciliteter

  • Forsamlingshusets store sal måler 14 meter x 9 meter. For enden af salen er der en scene med scenetæppe.
  • Alle borde måler 180 cm x 80 cm. Der er stole og borde til 100 personer.
  • Forsamlingshuset har også en Lille sal med plads til 30 personer. Bordene måler 180 cm x 80 cm.
  • Husets moderne køkken er udstyret med stor varmluft gasovn incl. riste og plader. Gaskomfur med store blus samt gryder og pander og køkkenredskaber.
  • Køkkenet har 2 store køleskabe til opbevaring af mad.
  • Der findes en industriopvaskemaskine samt rulleborde af stål til transport af service.
  • Huset råder over tallerkener, glas, bestik og kopper/krus til 100 personer.
  • Der er diverse porcelæn og fade til servering, vinkarafler og vandkander, samt vaser, lysestager.
  • I Lille sal er der en bardisk og køleskab til drikkevarer.
  • Der er garderobe med plads til 100 gæster og pæne toiletter til ”Karle” henholdsvis ”Piger”.

 

Husorden

  • Af hensyn til naboerne, skal vinduerne i såvel den store som lille sal være lukket, når der spilles musik. Fester og arrangementer skal slutte senest kl. 02.00.
  • Forsamlingshusets inventar og service må ikke bruges udendørs.
  • Al affyring af raketter og andet fyrværkeri må ikke finde sted.
  • Der må ikke ryges indendørs. Udendørs askebægere skal benyttes.
  • Bortkomne nøgler erstattes med 1500 kr.
  • Kommer du til at ødelægge glas og service, bedes disse erstattet. Genstandene lægges i kassen i køkkenet sammen med pengene. Ved større skader skal dette meddeles, når nøglen afleveres.

 

 

Oprydning

  • Glasflasker skal tømmes før de anbringes i glascontaineren bag huset.
  • Dåser samles i klare affaldssække og stilles i glascontaineren.
  • Affald smides i affaldscontainer bag huset. NB! Kun de gennemsigtige affaldssække anvendes, og de skal lukkes før anbringelse i containeren. Varm aske må ikke anbringes i containeren grundet brandfare!
  • Gulvene fejes.
  • Huset efterlades ryddeligt og klar til rengøring.

 

 

Opstilling

  • Hjælp os med at holde gulvet pænt. Slæb og skub derfor ikke borde og stole rundt i salen. Hvis man er to om et bord, er det nemt at løfte.

 

 

El og Varme

  • Hovedafbrydere og sikringer forefindes i rengøringsrummet over for køkkenet.
  • Ventilationsanlægget i den store sal anvendes kun, hvis det er meget varmt, og alle radiatorer i salen er slukket.

 

 

Køkken

  • Komfur samt ovn efterlades i samme rengøringstilstand, som det blev modtaget.
  • Medbring selv køkkenknive, klarklude og viskestykker.
  • Vær venlig, at følge instruktionen for opvaskemaskinen ved såvel opstart som afslutning, instruktionen forefindes ved opvaskemaskinen.
  • Service og køkkeninventar rengøres på en måde, så det er klar til at blive benyttet af den næste lejer.
  • Husk, at alt afskylles inden det sættes i opvaskemaskinen. Specielt bestikket afskylles grundigt FØR det anbringes i bestik-kurvene.
  • Da opvaskemaskinen ikke tørrer servicet, kan det ved borddækningen være nødvendigt at efterpolere såvel glas og bestik, grundet kalkpletter.
  • Ventilationsanlægget i køkkenet tændes, når opvaskemaskine eller ovnen benyttes. Ventilationsanlægget tændes/slukkes lige inden for døren til køkkenet ved emhætten.

 

 

Når Forsamlingshuset forlades

  • Alt affald, også fra toiletterne skal fjernes.
  • Luk varmen ned på 1, på alle radiatorer i salene og på toiletterne med mindre andet er aftalt ved udlevering af nøglen.
  • Tjek, at alle vinduer er lukket.
  • Køleskab i lille sal og fryser i mellemgangen skal slukkes og efterlades åbne.
  • Sluk for ventilationsanlægget i køkkenet.
  • Tjek, at der er slukket for kaffemaskinerne, elkedel, ovn og komfur.
  • Der må ikke slukkes for køleskabene i køkkenet
  • Sluk lys i den store sal, køkken og opvaskerum.
  • I rengøringsrummet slukkes den øvrige belysning (til entre/garderobe, toiletterne, lille sal og mellemgang) ved at slukke hele den ’markerede’ række.

 

Du kan downloade vores retningslinjer her: